Viser opslag med etiketten pasta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pasta. Vis alle opslag

mandag den 12. marts 2012

Penne arrabiata

Så må jeg hellere få lagt lidt opskrifter ind på bloggen ;-)
Jeg har en del liggende klar, så der kommer flere ind de næste dage..

Denne opskrift er bare rigtig lækker..
Jeg spiste faktisk 3 portioner, og det sker næsten aldrig..
Så den er godkendt..


4 personer

Ingredienser:

    200-250 g penne (kort rørformet pasta)
    4 tomater
    1 dåse flåede tomater
    6 fed hvidløg
    Olivenolie
    Ca.1 tsk knuste tørrede chili (eller efter smag)
    Ca 1 tsk rørsukker
    Salt og peber
    En håndfuld hakket basilikum
    Revet skal af ½ økocitron
    Revet pecorino

Hak hvidløg fint og kom det på panden i rigelig olie sammen med den knuste chili.
Lad det stege et kort øjeblik.

Så tilsættes de friske tomater, som skal være hakkede i små stykker.
Man kan flå dem først hvis man har lyst, jeg gør det ikke.
Lad dem stege med i nogle minutter og tilsæt så de flåede tomater.

Smag til med salt og peber og sukker og lad sovsen koge ½ time for svagt blus.
Smag atter til, måske mangler den yderligere lidt salt og sukker.
Kog penne i rigeligt saltet vand.

Tilsæt lidt af kogevandet til sovsen, samt hakket basilikum og citronskal.
Vend den afdryppede pasta i sovsen og server med rigeligt frisk revet pecorino.
Arrabiata behøver ikke at give åndenød og tårer i øjnene, men hot skal den være!

Jeg havde ikke osten, men den smagte nu fint uden..
Men det giver jo lige det ekstra pift ;-)

Velbekom og god aften :-)

torsdag den 26. maj 2011

Pasta penne med tomatsovs

Så fik jeg lidt overskud igen..
I den sidste uge, har vi malet vores køkken..
Og det er bare blevet super flot..
Så i dag skulle det indvies ;-)


500 g små tomater
1 - 2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 tsk tørret oregano
2 tsk rørsukker
1 lille rød hakket chili
2 små hakkede skalotteløg
1 pk bacon skåret i mindre stk
1/2 spsk balsamico
saften af 1/2 appelsin
2 spsk små kapers
1 håndfuld frisk oregano
salt og peber
pasta penne

Tænd ovnen ved 175 G
Skær tomaterne i mindre stykker og læg dem i en bradepande.
Bland 1 spsk olivenolie, hvidløg og tørret oregano og bland det med tomaterne.
Bag dem i ovnen i ca 40 min.

Svits bacon, chili og løg i olivenolie i ca 5 min.
Tilsæt de bagte tomater, balsamico og appelsinsaften og varm det godt igennem.
Vend kapers, friskhakket oregano i og smag til med salt og peber.
Kog pastaen og vend den i sovsen..

Dette er en ret, som vi bestemt laver igen..
Den smager super godt, og er god stærk.

I morgen er det gemalen, som står for maden ;-)
Og så bager jeg nogle bananmuffins..

Forsat god dag ;-)

tirsdag den 1. februar 2011

Fisk med Pesto pasta

Så fik vi en side på facebook omkring denne blog.
Dejligt at se, at flere allerede er kommet med der :-)
Vi håber, at i kan bruge denne blog og i er altid velkommen til, at komme med forslag.

Vi har også fået lavet et Opskrift index 
Det skulle gerne gøre det mere overskueligt og nemmere at finde en bestemt opskrift.

Johnny er også hoppet med i bloggen, så der vil også komme indlæg omkring fx IT, hvilket er en af hans interesser. 

Dagen igår blev brugt til, at lave disse ændringer og derfor var aftensmaden en meget nem ret.


Hvid fisk
Citron oliven olie
Citronpeber
Frisk fuldkorns pasta
Et glas pesto

Fisket ligges på et stk staniol som er penslet med citron olie
Pensel også fisken let med olien og krydre med citronpeber.
Luk staniolen omkring fisken og sæt den i ovnen indtil den er flot hvid og deles fint.

Pastaen koges som anvisningen viser.
Når vandet er hæld fra, blandes det med en skefuld pesto.
Vi bruger en pesto der er lavet på basilikum.

Det er en super nem ret..
Eneste der bliver anderledes næste gang er, at der skal krydres meget mere..
Vil overveje at lægge dild ved fisken, og evt lidt frisk citron over inden serveringen.