Så må jeg hellere få lagt lidt opskrifter ind på bloggen ;-)
Jeg har en del liggende klar, så der kommer flere ind de næste dage..
Denne opskrift er bare rigtig lækker..
Jeg spiste faktisk 3 portioner, og det sker næsten aldrig..
Så den er godkendt..
4 personer
Ingredienser:
200-250 g penne (kort rørformet pasta)
4 tomater
1 dåse flåede tomater
6 fed hvidløg
Olivenolie
Ca.1 tsk knuste tørrede chili (eller efter smag)
Ca 1 tsk rørsukker
Salt og peber
En håndfuld hakket basilikum
Revet skal af ½ økocitron
Revet pecorino
Hak hvidløg fint og kom det på panden i rigelig olie sammen med den knuste chili.
Lad det stege et kort øjeblik.
Så tilsættes de friske tomater, som skal være hakkede i små stykker.
Man kan flå dem først hvis man har lyst, jeg gør det ikke.
Lad dem stege med i nogle minutter og tilsæt så de flåede tomater.
Smag til med salt og peber og sukker og lad sovsen koge ½ time for svagt blus.
Smag atter til, måske mangler den yderligere lidt salt og sukker.
Kog penne i rigeligt saltet vand.
Tilsæt lidt af kogevandet til sovsen, samt hakket basilikum og citronskal.
Vend den afdryppede pasta i sovsen og server med rigeligt frisk revet pecorino.
Arrabiata behøver ikke at give åndenød og tårer i øjnene, men hot skal den være!
Jeg havde ikke osten, men den smagte nu fint uden..
Men det giver jo lige det ekstra pift ;-)
Velbekom og god aften :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar