lørdag den 9. april 2011

Kalvelever med løg og champignon og Havregrynscookies

I dag har det jo bare været skønt vejr.
Solen har skinnet og der har næsten været vindstille :-)
I morgen skulle jo blive bedre endnu, så tror jeg skal ud og gå en tur der...

I dag har jeg lavet en ny ret til aftensmad.
Kalvelever med løg og champignon.
Det smagte super godt og så er det jo rigtig sundt.
Husk det skal være kalvelever, da det smager meget bedre end svinelever.

I eftermiddag bagte jeg nogle havregrynscookies.
De er bare rigtig lækre :-)


400 g kalvelever
250 g champignon
1-2 rødløg
2 spsk. mel
25 g smør
2 spsk. balsamico
2 dl bouillon
1 fed hvidløg
evt. majsstivelse
salt, friskkværnet peber


Træk/skær hinderne af leveren og skær den i strimler.
Rens champignon og skær dem i skiver.
Halver rødløgene og skær dem i tynde skiver.
Krydr leverstrimlerne med salt og friskkværnet peber og vend dem i mel.
Brun dem på en pande med smør og tag dem af panden.
Steg nu champignon og rødløg ca. 5 minutter.
Tilsæt balsamico, bouillon og knust hvidløg og kog det igennem.
Jeg tilsatte lidt mere vand, da der ikke var sovs nok efter min mening.
Jævn evt. med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand.
Læg leveren tilbage i saucen og lad den blive gennemvarm.


200 g Havregryn
100 g mel
350 g sukker
250 g kartoffelmel
100 g hakket mørkt chokolade
1/2 tsk hjortetaksalt
200 g smeltet smør
2 æg

Bland havregryn, mel, sukker, kartoffelmel, chokolade og hjortetaksalt.
Rør smør og æg i, og ælt dejen godt sammen.
Dejen er meget klistret.
Dejen rulles til en lang pølse og pakkes ind i husholdningsfilm.
Sæt den på køl i ca 1 time.
Skær den ud i ca 1/2 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade.
Bag kagerne ved 200 G i ca 8 min, til de er gyldne i kanten.
Lad dem afkøle helt inden de lægges i en kagedåse.

Velbekom :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar