onsdag den 16. februar 2011

Cola marineret kyllingestykker med hjemmelavet pommes,,,

Så fik vi sne igen..
Vi har faktisk fået en del her i Århus..
Hyggeligt, men meget upraktisk...

I går var søn og svigerdatter på besøg..
De havde været til første jordemoder besøg..
16 uger henne og svigerdatteren har fået en sød lille top mave ;-)

Til aftensmad fik vi kyllingestykker, som var marineret i cola.
Vi har før marineret en hel kylling i cola, så jeg var lidt spændt på, hvordan det smagte, når det skulle steges på panden.
Tror mig, det er bestemt ikke sidste gang vi laver det ;-)

Cola marinade.

2 dl cola (ikke light)
1 lille dåse tomatpuré (140 g)
1 dl brun farin
½ dl soja
1 tsk sambal oelek (chilipasta)
 2 fed hvidløg
 3 cm frisk ingefær

Rør det hele sammen og læg kyllingestykkerne ned i det og dæk dem godt.
Lad dem stå i køleskabet mindst 1 time.


Hertil fik vi hjemmelavet pommes.
Vi tog 4 bagekartofler og skar dem i strimler.

De vendes i olie og steges i ovnen ved ca 200 G.
I mens steges kyllingestykkerne på panden.

Velbekom ;-)

Vi har en i familien, som bare syntes sne er skønt...
God onsdag til jer alle...

2 kommentarer: