torsdag den 16. december 2010

Kylling i cola med rodfrugter

Så fik jeg overstået de sidste juleindkøb.. 
Det var dejligt, at komme så langt..  :-)
Og dejligt, at jeg nu kan hygge mig hjemme i varmen he he

Til aftensmad fik jeg lavet en kylling med en cola marinade.
Og det smagte bare så skønt...
Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi laver det :-)

Kylling i cola

1 stor kylling
Cola marinade:
2 dl cola (ikke light)
1 lille dåse tomatpuré (140 g)
1 dl brun farin
½ dl soja
1 tsk sambal oelek (chilipasta)
 2 fed hvidløg
 3 cm frisk ingefær

Læg kyllingen i et ovnfad eller i en lille bradepande.

Cola marinade: Bland cola, tomatpuré, brun farin, soja og sambal oelek i en skål.
Tilsæt hakket hvidløg. Skræl ingefærstykket, hak det fint, og rør det i marinaden.

Smør kyllingen ind i colamarinaden (gem lidt af marinaden til senere).
Lad kyllingen trække i køleskabet i 1 time.
Tænd ovnen på 200° (180° varmluft), og lad den blive varm. Steg kyllingen i ovnen i ca. 1 time.
Kig til den undervejs, og pensl den med det sidste af marinaden.

Læg et stykke alufolie over kyllingen, hvis overfladen bliver for mørk.
Kyllingen er gennemstegt, når lårene er nemme at løsne, og når kødsaften er klar og gennemsigtig .

Dertil fik vi nogle dejlige rodfrugter

I dag blev det kartofler, gulerødder, rødbeder og pastinak skåret i store tern.
De lægges i en pose og der hældes lidt olie over, og kom krydderier i.
Krydderierne kommer jo lidt an på, hvad man kan li..
I dag brugte jeg salt og peber..
Bind knude på posen og "ælt" rodfrugterne godt rundt i posen.
Hæld det hele ud på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen til de er møre..

I morgen skal der laves konfekt til juledagene :-)
Se det bliver bare guf guf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar