lørdag den 18. december 2010

Julekonfekt

I dag fik jeg lavet mit julekonfekt færdig..
Og for søren da, hvor det smager godt...  :-)
Godt det kun er jul en gang om året.. 
Og så må vi spise minus kalorier i jan..  he he

Mozart kugler, Træstamme og Bailey kugler
Mozart kugler

35 g hasselkerner
100 g blød nougat
350 g marcipan
chokolade til overtræk

Nødderne ristes i en 175 G varm ovn, til hinderne sprækker.
Når de er kolde, gnides hinderne af.
De hakkes fint.
Ælt nødderne med den bløde nougat.
Del massen i små kugler, som stilles på køl.
Når de er mere faste, pakkes de ind i lidt marcipan og trilles fine.
Overtræk dem med chokolade af 2 omgange og lad dem blive helt tørre, inden de pakkes i en beholder.

En super nem måde, at overtrække kuglerne med chokolade.
Træstamme med kahlua.

250 g marcipan
2 spsk kahlua
2 spsk flormelis
100 g blød nougat
chokolade til overtræk.

Ælt marcipanen med kahlua  og flormelis.
Rul marcipanen ud mellem 2 store fryse poser, til en flad plade.
Læg den bløde nougat på ( skær den evt med en ostehøvl )
Og rul det hele sammen til en roulade og lad den stå på køl ca 1 time.
Overtræk den med chokolade :-)

Bailey kugler

200 g marcipan
ca 1/2 dl bailey
chokolade til overtræk
Nesquick

Ælt marcipan og bailey godt sammen.
Tril kugler af massen og stil dem på køl.
Når de er mere faste, overtrækkes de med chokolade af to omgange.
Tril dem i nesquick mens de stadig er fugtige.

Nu bliver der nok ikke lagt så meget mere ind før jul.
Jeg har ikke det vilde energi tilbage og skal helst ha lidt overskud til, at holde jul her hos os.
Men nu kan jeg også med god samvittighed sige, at nu er det jul i grøfthøjparken :-)

Jeg ønsker alle en rigtig god jul :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar