onsdag den 17. november 2010

Kanel gifler og granly boller

I dag har det stået på bagning i grøfthøjparken..
Der er blevet bagt Kanel gifler og nogle dejlige boller..

Når jeg ikke er helt på toppen, så nyder jeg, at være i køkkenet..
Det er god terapi for mig..
Og så må jeg tage mig en lang lur, når jeg er færdig.
Derfor kommer disse bage dage oftere her i den kolde tid..

Og hjemmebag er jo også rigtig dejligt..


50 g smør
2 dl mælk
25 g gær
2 spsk. sukker
1 æg
1 knivspids salt
ca. 450 g hvedemel

Kanelremonce:
100 g marcipan
100 g brun farin
2 tsk. kanel

1 æg til pensling

Smelt smørret, og lun mælken heri. Hæld væsken i en skål, og opløs
gæren heri. Tilsæt sukker, æg og salt, og ælt hvedemel i væsken, til dejen er glat og smidig.
Stil dejen tildækket et lunt sted i ca. 1 time.

Riv marcipanen på et rivejern. Bland brun farin med kanel.

Rul dejen ud til et aflangt stykke ca. 15 cm bredt, ½ cm tykt og ca. 45 cm langt.
Fordel marcipan og farinkanel på dejen, og rul den forsigtigt sammen på den lange led, som til en roulade.

Skær dejen ud i 3 cm’s tykke skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad giflerne hæve tildækket ca. 30 min.

Tænd ovnen på 200 grader.
Er giflerne væltet lidt under hævningen, rejses de op. Pensl giflerne med sammenpisket æg, og bag i ca. 12 min.

Pas på med resterne af sukkermassen som er rendt ud af giflerne. den er brændende varm..
Afkøl giflerne på en bagerist.


Denne opskrift er fra min tid i børnehavnen granly i Silkeborg.
Det var køkkenassistentens favorit til hele huset ;-)

Der bliver en meget stor portion af denne opskrift,
så i kan evt halvere den, eller hvis der er mulighed for det, så er der boller til fryseren..

50 g gær
6 1/2 dl lunken væske
1 dl surmælksprodukt
1 tsk salt
250 - 500 g groft mel
hvedemel til dejen er god.

bland gæren i det lunkne væske, rør derefter surmælksproduktet i.
derefter salt og groft mel og tilsidst hvedemelen lidt ad gangen.

Ælt dejen godt igennem og lad den hvile i ca 15 min.

Form dejen til boller og lad dem hæve til de er lette, når man skubber let til dem.

Pensel dem med vand og bages ved 225 g til de er fine.


Variation.
Tilsæt en rest grød med noget af væsken.
Tilsæt kerner med væsken.
Tilsæt reven gulerod med væsken.

I dag er der også blevet klargjort dej til i morgen, hvor julie kommer og hjælper med, at bage lidt småkager :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar