torsdag den 7. oktober 2010

hotdogs brød, rugbrød og kanelsnegle..

Så er der blevet bagt igen i grøfthøjparken ;-)

Det blev til et par lækre rugbrød og nogle kanelsnegle og så hotdogs brød til aftensmaden..







Hotdogs brød

(Ca. 10 stk.)

25 g gær
3 dl håndvarm mælk
2 spsk. olie
150 g grahamsmel
Ca. 300 g hvedemel
1 tsk. salt

Smuldr gæren og rør den ud i mælken. Tilsæt olie, grahamsmel, hvedemel og salt.
Ælt den bløde dej blank og elastisk.
Lad dejen hæve tildækket i skålen til dobbelt størrelse ca. 1 time.
Tryk forsigtigt noget af luften ud af dejen med fingerspidserne og del den i 10 stykker.
Tril dem ud til pølser.
Læg dem på plade med bagepapir. Efterhæver lunt tildækket ca. 30 min.
Spray med vand og sæt dem i ovnen på midterrillen ved 225° ca. 12 min.
Afkøles på bagerist.

Hvad der skal i en hotdog er nok lidt forskelligt, men det vælger man jo bare selv..
Lige en oplysning..  disse brød er utrolig mættende.. men de smager skønt..

Til 2 rugbrød (i almindelige rugbrødsforme)

1 kg groft rugmel
330 g hvedemel
7 tsk groft salt
9 dl lunt vand
2 spsk sirup
50 g gær
50 g solsikkefrø
50 g sesamfrø
50 g hørfrø

Opløs gæren i vandet, tilsæt så salt, sirup, frø og hvedemel og bland det godt sammen.
Tilsæt til sidst rugmel og ælt til det er ensformigt (men stadig meget klistret).
Del dejen i to og kom i formene tryk det godt sammen så der ikke bliver store lommer i det.
Dæk formene med et fugtigt viskestykke. Lad det hæve ved stuetemperatur i 4 timer.
Bag v. 180 grader i 75 minutter.
Brødet egner sig rigtig godt til frysning og holder sig ca. 1 uge i køleskabet.

Der blev taget en smags prøve efter bagning, og de var super godt..
Nu står de pakket ind i en pose, og i morgen kan de skæres ud i skiver...

Lidt til den søde tand fra Slankedoktor

1 dl vand
25 g gær
2 dl minimælk
2 spsk. sukker
375 g hvedemel
1 æg til pensling

Fyld
5 spsk. brun farin
3 tsk. kanel

Glasur
2 dl flormelis
Vand

Varm vandet op, til det er lunt, og opløs gæren heri.
Tilsæt mælk, sukker og det meste af melet. Ælt dejen godt igennem og tilsæt evt. mere mel.
Dejen skal være blød og smidig.
Lad dejen hæve i ca. 1 time.
Del dejen i to stykker og rul hvert stykke ud til en firkant på ca. 20 x 25 cm.
Rør farin og kanel sammen og fordel fyldet på dejen.
Rul dejen sammen til pølser, og skær hver pølse i skiver på ca. 2 cm.
Læg sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 20 min.
Pensl med sammenpisket æg og bag sneglene i ca. 15 min. ved 200°.
Bland flormelis med en anelse vand og smør glasuren på de lune snegle.

De smager også rigtig godt..  og når man har en sød tand, så er det jo godt, at der er nogle sunde alternativer..

Rigtig god fornøjelse og velbekom :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar